Nu agent for Floveyor

Opfinderne af aeromekaniske transportører - Floveyor - etablerer sig for tiden med et netværk af agenter i Europa og har i Danmark valgt at samarbejde med Lochtec ApS.

Vi er glade for at kunne repræsentere Floveyor på det danske marked og vi mener, at deres samlede produktsortiment har meget at byde på. Med aeromekaniske transportører fra Floveyor fås en plugflow baseret transportform som sikrer mod afblanding samt en transport som er både skånsom og energibesparende. Skånsom da produktet fluidiseres og bæres af luftflowet i systemet (i modsætning til mange andre kæde/disk transportører) og energibesparende da systemet drives af en enkelt motor.